Velkommen til

ØRE- NÆSE- HALSLÆGE  SUSANNE HAUG

logo.jpg

Vejledninger


Indlæggelse af øredræn

 

Ved denne operation, som foregår i helbedøvelse, lægges der et lille plasticrør i trommehinden. Dræn lægges, hvis der i en længere periode har været væske i mellemøret og barnet er påvirket af

smerter/dårlig nattesøvn , dårlig hørelse/forsinket sproglig udvikling eller gentagne mellemørebetændelser.

Barnet vil efter operationen oftest være hurtig frisk. Der kan dog være lidt feber, typisk hos mindre børn, og også komme lidt slim og blod fra ørerne. Efter operationen kan der være behov for smertestillende.

Barnet vil hurtigt kunne få noget at drikke og spise. Det er vigtigt at starte lidt forsigtigt med et par mundfulde for at se, om barnet kan holde det i sig.

 

 

Fjernelse af børnepolypper

 

Ved denne operation, som foregår i helbedøvelse, fjernes en pudeformet fortykkelse i næsesvælget. Fortykkelsen kaldes på lægesprog adenoide vegetationer og findes hos alle børn i større eller mindre grad. Hos nogle børn giver de problemer i form af hyppige eller vedvarende forkølelser, stoppet næse og snorken samt tendens til vedvarende væske i ørerne.

 

Efter operationen kan der komme lidt blod fra næse og mund.  Der kan det første døgn komme lidt blodtilblandet slim fra næse og mund. Hvis barnet bløder mere eller får opkastning med frisk blod skal I kontakte klinikken.

For at mindske blødningsrisiko anbefales, at barnet tager det med ro de første dage. Maden skal være blød og kølig. Is er godt både for at lindre smerte og  nedsætte blødningsrisiko.

 

 

Fjernelse af halsmandler

 

Ved denne operation, som foregår i helbedøvelse, fjernes halsmandlerne. Mandlerne fjernes uanset størrelse kun, hvis de giver problemer. Problemerne kan enten være gentagne halsbetændelser ( som hovedregel mere end 3 tilfælde pr år i mere end 2 år) eller mekaniske problemer pga størrelsen (dette kan være snorken med pauser i vejrtrækningen (apnø), spise- og udtaleproblemer)

 

Efter operation vil der være halssmerter svarende til en svær halsbetændelse. Der kan lige efter operationen være kvalme og måske opkastning af mørkt blod.

 

Risikoen ved fjernelse af mandler er blødning

Der skal derfor tages visse forholdsregler for at mindske denne risiko

 

Første dag anbefales at ligge højt med hovedet. Spis kun flydende/meget blød og kold mad. Spis gerne is.

Jeg kommer på besøg om eftermiddagen/aftenen for at sikre, at der ikke er blødning og at den smertestillende behandling er i orden

 

De følgende dage skal du:

  • Undgå legemelig anstrengelse i 10-14 dage (gælder også løft).
  • Spise lunken og blød mad.
  • Undgå bad i meget varmt vand, solbadning og direkte brændeovnsvarme.
  • Undgå alkohol og brusende drikke/sodavand.

Der er smerter efter operationen. Hos børn op til ca 7 dage og hos voksne op til 14 dage. Smerterne stråler typisk op i ørerne. Smerterne tiltager typisk de første dage for herefter gradvis at klinge af.. Der anbefales de første 5-7 dage helt fast smertestillende

 

Ved blødning i dagene efter operationen kan jeg kontaktes på tlf 4089 5606. Hvis I mod forventning ikke kan komme i kontakt med mig skal I køre til skadestuen på Vejle Sygehus tlf 7940 5000 (omstillingen). Hvis det bløder meget skal I ringe 112. Det er også  her vigtigt, at blive kørt til Vejle Sygehus, da det er  det eneste sygehus i vores område med en øre-næse-halsafdeling.

 

Førstehjælp ved blødning: Sid op, sut på isterninger

 

 

Smertestillende behandling

 

Paracetamol (ex Pinex, Panodil, Pamol) som tablet, mikstur eller stikpille.

 

Præoperativt (før operation)

 0-2år:  125 mg som stikpille eller mikstur
   2-4år:  250 mg som stikpille eller mikstur
   4-10år:  500 mg som stikpille, mikstur eller tablet
   over 10 år:  1 gr som mikstur eller tablet
     

 

Postoperativt (efter operation)

 

 Dosering:

 

 15 mg/ kg legemesvægt x 4 per døgn

   -børn 2-5 år:  125-250 mg 4 x per døgn
   -børn 6-12 år:  250-500mg 4x per døgn
   -voksne:  500 mg 2 tabl 4x per døgn
     
Diclofenac    
   -børn under 30 kg:  50 mg pr døgn
   -børn 30-50 kg:  100 mg pr døgn
   -voksne over 50 kg:  150 mg pr døgn

 

Fordeles på 2- 3 doser.

 

Gives sammen med Paracetamol. Dosering fremgår også af recepten.

 

 

Helbedøvelse/ narkose

 

Før bedøvelse skal du/dit barn faste. Dvs at man ikke må spise, drikke, ryge eller tygge tyggegummi. Indtil 2 timer før må man drikke saft eller vand, men ikke juice eller mælkeprodukter.

 

Smertestillende medicin tages med et par spiseskefulde vand

 

 

Fasteregler

 

Børn og voksne:

Faste 6 timer for mad og mælkeprodukter , 2 timer for tynde væsker (gælder IKKE juice med frugtkød og modermælkserstatning)

Modermælk er at betragte som tynd, vandig væske, må ammes senest 4 timer før indgrebet. 

                         

For alle gælder, at det anbefales, at der indtages sukkerholdig væske 2 timer før bedøvelsen. Det giver en bedre opvågningsfase med mindre kvalme og bedre almentilstand.

 

På selve operationsdagen vil du (og dit barn) blive hentet af narkoselægen/- sygeplejersken i venteværelset. Selve bedøvelsen indledes for børns vedkommende med lattergas og bedøvegas på maske. For større børn og voksne (samt børn der ikke kan tolerere masken) indledes med sovemedicin i en lille plastickateter i en blodåre i hånden.

 

Efter bedøvelsen og operationen bringes patienten til et opvågningsrum, hvor pårørende kan være sammen med patienten, indtil man er klar til at tage hjem. I opvågningsfasen kan specielt børn være urolige og irritable pga restbedøvelsen.

 

Børn skal være ledsaget af 2 voksne.

Voksne af mindst 1 voksen ledsager.


Øre-næse-halslæge Susanne Haug   |   Borgvold 14 A 1   |   7100 Vejle   |   Tlf 75 82 32 60
administration